Kan alle have glæde af fysioterapi?

fysioterapeut

Hvad er fysioterapi og hvad får man ud af det? Fysioterapi er en behandlingsform, der tager udgangspunkt i kroppen. Ordet fysioterapi stammer faktisk fra græsk og betyder noget i retning af ’naturlig terapi’, og det er netop indbegrebet af fysioterapi. Det er fysisk terapi, hvor man søger at helbrede og lindre kropslige smerter, skader og begrænsninger ved hjælp af fysisk stimulation og fysiske øvelser. Fysioterapi kan kombineres med teknologi, men det er massage, der som oftest anvendes som en del af fysioterapeutisk behandling. Behandlingsformen har bevægelsen i centrum og benytter derfor som oftest også fysiske øvelser som en del af forebyggende og helbredende behandling. Fysioterapi kan afhjælpe et væld af kropslige skader, og benyttes ofte ved for eksempel genoptræning efter ulykker, som hvis man har brækket et ben eller forstuvet en ankel.

Hvad hjælper fysioterapi imod?

Fysioterapi kan benyttes mod et utal af fysiske problemer, og ofte kan man få en lægelig henvisning til fysioterapi. Fysioterapi handler om kroppen, så det er kun fysiske og altså ikke psykiske problemer, som det kan hjælpe imod. De fleste, der søger fysioterapi, gør det med henblik på at få hjælp ved muskelskader, det kan være efter en ulykke som hvis man har brækket en arm eller et ben, men det kan også være i forbindelse med fysisk overanstrengelse, som det oftest ses hos professionelle sportsudøvere. Det kan også være som led i behandling af problemer hos nybagte mødre, hvor der er behov for bækkenbundstræning. Fysioterapi er ofte også benyttet som holdtræning, hvor man ved hjælp af forskellige kropslige øvelser kan få forbedret sin kondition og styrke muskler og led. Træning hos en fysioterapeut har et helbredende og forebyggende sigte, det vil sige man bruger det for at helbrede eller undgå skader, frem for blot at bruge det til at tabe sig eller få større muskler. Derfor er det ikke det samme som at gå i fitnesscenter. Når det er sagt, kan fysioterapeutisk træning være til gavn for mange, der har fysisk hårdt arbejde og derfor har forhøjet risiko for fysiske skader. Det er også gavnlig for de mange, der har stillesiddende arbejde og derfor ikke får bevæget sig nok i hverdagen.

Flere fysioterapeuter i Gentofte tilbyder holdtræning med fokus på forebyggelse. En del steder i Gladsaxe finder man også fysioterapeuter med disse tilbud til deres kunder. Det er værd at overveje, hvis man døjer med problemer med muskelspændinger, dårlige knæ eller svage led.

Buddingevej Fysioterapi
Buddingevej 199
2860 Søborg
45 88 66 90