Sådan overtaler du din partner til at gå i parterapi

parterapi

Når det gør ondt i parforholdet, vælger mange at blive skilt. Ofte fordi de er kørt fast og ikke kan se en vej ud af problemerne, og så er det for de fleste lettere at trække stikket. Det er dog aldrig let at blive skilt. Udover de økonomiske konsekvenser det kan have, er der også menneskelige omkostninger. Det at lade sig skille fra en person, der har været ens partner og det menneske, der måske var tættest på én igennem en årrække, kan være utrolig smertefuldt. Hvis man har børn sammen, skaber det også udfordringer for dem. Mange større børn bebrejder sig selv, hvis forældrene bliver skilt, og kan på sigt selv få svært ved at knytte sig til andre og få et bæredygtigt parforhold. Derfor er skilsmisse normalt sidste udvej, men ikke altid den eneste løsning på problemerne. Det er blevet mere almindeligt og acceptabelt at gå i parterapi, men det kræver enighed i forholdet. Parterapi kan redde et forhold eller i det mindste sikre, at selvom man bliver skilt, kan man stadig opretholde en god relation til hinanden – noget der ikke mindst er vigtigt hvis der er børn involveret. Men hvad gør man, hvis kun den ene af parterne er interesseret i at gå i terapi?

Fokuser på udbyttet

For mange mennesker kan det være uoverskueligt at skulle sidde og fortælle intime detaljer om sit liv til en terapeut, der dybest set er en fremmed. Det får mange til at stejle ved tanken om parterapi. Derfor kan man starte med at fokusere på, hvad der vil være af positivt udbytte ved parterapi. Lad være med at tale om, hvad der er galt i jeres forhold, men tal i stedet om, hvordan det kan blive bedre. Hvis din partner fornemmer, at du har en oprigtig vilje og ønske om ændringer, der vil være gode for jer begge to, frem for at bebrejde din partner, at tingene ikke er som du ønsker de skal være, kan du komme langt med ideen.

Søg forståelse

Kommunikation og forståelse er vigtigt i et forhold. Vis din partner, at terapi kan gøre jer begge klogere på hinanden.

Forbedret intimitet

Ofte er sexlivet det første, der forsvinder i et forhold. Fortæl din partner, at du savner fysisk nærhed og gerne vil arbejde for, at det bliver bedre. Så vil din partner være mere åben for ideen.

Flere psykologer tilbyder parterapi med fokus på kropsterapi i København, ligesom du kan finde tilbud om parterapi i Holbæk, der fokuserer både på bedre kommunikation og nærvær såvel som arbejder med kropsterapi og øget intimitet i parforholdet.

 

Psykologisk Klinik V/Hanne Bine Sørensen

Nørresøgade 27 a, st tv

København K 1370

30 55 02 03