Hvad er søvnapnø?

Hvad er søvnapnø

Søvnapnø eller obstruktiv søvnapnø, som det også kaldes, er en søvnforstyrrende lidelse. Den går ud på, at man gentagne gange får mindre kvælvningsanfald, mens man sover. Det opstår, hvis væggene i svælget suges mod hinanden, når man i søvne skal trække vejret. Svælgets diameter bliver mindre, når man ligger ned. Det betyder også, at der er større modstand i svælget, når man trækker vejret i søvne. Derfor trækker man automatisk vejret med mere kraftigt sug.

I visse tilfælde bliver suget så kraftigt, at svælget lukker til, og man enten ikke får tilstrækkeligt med luft gennem svælget, eller at svælget faktisk afspærres helt. Det kaldes hypnopø og apnø, og er i længden en skadelig tilstand. Når der ikke kommer luft ned til lungerne. Det betyder, at iltkoncentrationen i blodet også begynder at falde, hvilket udløser et alarmsignal fra hjerte til hjerne. Hjernen bliver dermed vækket for at klare situationen, hvilket den gør ved at stimulere musklerne i hele kroppen. Svælget bliver dermed åbnet igen, men det betyder også, at den sovende vågner ganske kort. Den bratte opvågning sker så kortvarigt, at man som regel aldrig når at registrere det, før man igen falder i søvn, men det giver en meget dårlig søvnkvalitet.

Hvad skyldes søvnapnø?

Søvnapnø opstår som regel, hvis ens ansigtsskelet er for snævert. Det kan være indsnævringer af forskellig art, for eksempel en smal eller kort underkæbe, kort eller smal overkæbe eller en kombination af begge dele. Hvis man har stor tunge eller mandler eller har skævhed eller indsnævring af næsens skillevægge, kan det også gøre en forskel, ligesom allergi og dertil hævede slimhinder kan have en effekt. Søvnapnø er en form for snorken, men mere forstyrrende end almindelig snorken for den sovende.

Hvad er symptomerne på søvnapnø?

Mange er længe om at opdage, at de lider af søvnapnø. Ofte bliver det opdaget, hvis man, gerne efter partneren har insisteret, opsøger snorkebehandling og får stillet diagnosen dér. Symptomerne er uregelmæssigt snorken, hvor der er stille perioder imellem. Ofte bliver søvnapnø opdaget, fordi ens kæreste eller partner er meget generet af det. Det kan også være ubehageligt at overvære en person, der døjer med søvnapnø. Man kan iagttage, hvordan ens partner kæmper for at få vejret, uden at kunne få luft igennem svælget og ned til lungerne. Snorkelydene opstår, når svælget endelig bliver åbnet igen og den sovende får luft igennem. I vågen tilstand har man ofte hovedpine og føler sig træt, selvom man har sovet hele natten.

Der er flere måder at behandle søvnapnø på. Søvnlab.dk er en af de klinikker i Danmark, der tilbyder behandling både med CPAP, tandskinne og positionstræning.

Søvnlab
Vester Voldgade 86
1552 København V
78 77 16 45